Denne artikel er skrevet til os af Faglig Afdeling A/S og er anvendt efter aftale med samme:

Lån til kapitalejere og deres nærtstående er oftest skattepligtige – og bliver oven i købet beskattet dobbelt – men nu er der en løsning på denne dobbeltbeskatning.

Reglerne om kapitalejerlån

Et selskab må ikke låne penge ud til sine kapitalejere og ledelsesmedlemmer. Tilsvarende gælder for et moderselskabs kapitalejere og ledelsesmedlemmer. Og tilsvarende gælder for alle 4 gruppers nærtstående. Ligesom udlån, er det tilsvarende i strid med selskabsloven at stille sikkerhed for disse personer.

I givet fald skal der betales en staf-rente til selskabet på 10,2%. Og beløbet og rente skal naturligvis tilbagebetales til selskabet. Hvis man ikke kan tilbagebetale, er ledelsen personligt ansvarlige.

Ledelsen kan ifalde ansvar for et sådant lån eller sikkerhedsstillelse (bøde er typisk 5-10 procent), så revisor skal anføre en supplerende oplysning i sin revisionspåtegning.

Undtagelser

Moderselskaber er undtaget. Dvs. et selskab må gerne låne penge til, eller stille sikkerhed for sit danske moderselskab. Moderselskab er et selskab som har bestemmende indflydelse over selskabet. Der er kun ét moderselskab.

Der er også en undtagelse for pengeinstitutter. Dvs. selv om selskabet har 4 aktier i dit pengeinstitut, må det gerne låne selskabet penge.

Og der er en undtagelse for sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Dvs. hvis et selskab sælger 100 biler om året til andre kunder med 10 dages kredit, må de også sælge på tilsvarende vilkår til kapitalejere og ledelse.

Der er endelig en undtagelse vedrørende udlån til køb af selskabets egne kapitalandele. Hvis man benytter sig af dette, er der en del andre regler der skal overholdes. Du skal derfor tale med din revisor i god tid inden en sådan planlagt transaktion.

Beskatning

En hævning skal beskattes, hvis der er tale om en fysisk person (ej selskab), som har bestemmende indflydelse. Den samme person er oftest – i mindre danske selskaber – den samme som ledelsen, da vi oplever mange ene-kapitalejere som samtidig er eneste ledelsesmedlem.

Via den skatteretlige bestemmelse om bestemmende indflydelse, medtælles koncernforbundne selskabers aktier. Ligeså medregnes aktier hos ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. Disses personers hævninger, bliver således også skattepligtige.

Beskatning er blot en skattemæssig regel. Dvs. at selv om der sker beskatning, skal lånet tilbagebetales med tillæg af renter alligevel. Det medfører, at der bliver tale om dobbelt beskatning.

Hvis man hæver 100.000, og ikke ønsker at betale noget tilbage, men laver en aftale med selskabet om at selskabet skal give én mere i løn, skal pengene dobbelt beskattes, eksempelvis ved både beskatning og at man bruger nettolønning til tilbagebetaling. Det medfører at man i det efterfølgende år kører en løn på ca. 330.000 kr., for at dække det hele ind. Altså for at dække beskatning, rente og tilbagebetaling.

Det er med andre ord en voldsomt dyr fornøjelse at låne penge af sit selskab.

Løsningen

Hævningen bliver beskattet uanset hvad. Men nu er der en løsning, således at man ikke beskattes igen ved tilbagebetaling. Dvs. kun beskatning én gang.

Det sker ved at selskabet udlodder sit tilgodehavende (fordringen) på kapitalejer. Man udlodder ikke pengene, men tilgodehavendet. Dette er uden skatteretlige konsekvenser. Dvs. ingen udbytteskat. Og tilsvarende ved at man får fordringen som løn. Dvs. ingen arbejdsmarkedsbidrag og a-skat af beløbet.

De selskabsretlige forudsætninger

At man udlodder fordringen som udbytte, fordrer at tager de selskabsretlige regler i sigte. Selskabsretligt skal ledelsen sikre, at der er forsvarlige midler i selskabet efter udlodningen. Dvs. i visse tilfælde kan det ikke lade sig gøre, at udlodde fordringen, fordi der ikke vil være tilstrækkelig kapital i selskabet efter udlodningen.

Dertil kommer at revisor skal lave arbejde for at kunne lave en vurderingsberetning. Dette arbejde er ikke helt ubetydeligt. Revisor skal lave tilstrækkeligt arbejde til at det kan erklæres, at udbyttebeløbet mindst svarer til den ansatte værdi af tilgodehavendet, der udloddes.

Disse regler om revisors vurderingsberetning gælder dog ikke, hvis ledelsen selv laver en erklæring om forholdet, og såfremt tilgodehavendet er individuelt præsenteret i et revideret årsregnskab, som maksimalt må være 6 måneder gammelt. Tilgodehavendet skal måles til dagsværdi i årsregnskabet, dvs. en forudsætning er, at der er sket opskrivning fra amortiseret kostpris (som er tilgodehavenders målegrundlag) til dagsværdi.

Der er en række krav til ledelsens erklæring. Kontakt os i givet fald først, så man ikke kommer til at overtræde reglerne.

Derudover skal ledelsen vurdere ekstraordinært udbytte i regnskabsårets første 6 måneder, og vurdere om regnskabet kan anvendes som grundlag for at vurdere, om der er tilstrækkelige penge i selskabet. Hvis udbyttet sker i andet halvår af regnskabsåret, skal der altid laves en mellembalance, der opstilles i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Denne skal reviewes af revisor, såfremt selskabet er underlagt revisionspligt.

Hvis fordringen i stedet gives som løn, slipper man for at afholde ekstraordinær generalforsamling. Ledelsen skal dog stadig sikre tilstrækkelig likviditet i selskabet, dvs. man kan ikke udbetale løn, hvis det medfører at kapitalselskabets kapitalberedskab ikke bagefter er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om kapitalejerlån.

Denne artikel er skrevet til os af Faglig Afdeling A/S og er anvendt efter aftale med samme.

Link til SKATs styresignal om aktionærlån af 3. december 2014 (SKM2014.825.SKAT)